Montering

1

1. Din foliedekoration er – når du modtager den – placeret mellem en hvidt stykke papir og en halv-gennemsigtig overførselsfilm. Det er en fordel, at folien hænger godt fast på det gennemsigtige overførselsfilm, så skrab derfor godt med den medfølgende skraber, for at være sikker på at folien har klæbet sig til denne i stedet for det hvide baggrundspapir.

2

2. Placér dekorationen på den overflade, du vil overføre den til, og sæt evt et lille blyantsmærke i hjørnerne, så du har dem at sigte efter…

3

3. Træk nu det hvide baggrundspapir forsigtigt fri i toppen (Vær sikker på at intet af folien bliver siddende tilbage på det hvide baggrundspapir). Nu er den øverste del af den klistrede del af folie/overførselsfilm frit, så du kan klistre det på væggen. Vær forsigtig, da det er vigtigt, du placerer korrekt i første forsøg.

4

4. Når øverste del er placeret og klistrer til din ønskede flade, kan du forsigtigt trække resten af det hvide baggrundspapir af, mens du kører en hånd eller skraber ned på ydersiden, for at undgå luftbobler og buler.

5

5. Skrab nu fra toppen og ned og fra midten og ud indtil du har fjernet det hvide papir helt og har hele dekorationen monteret. Herefter kører du en grundig tur over med skraberen, for at være sikker på, at alt folie har løsnet sig fra den
gennemsigtige overførselsfilm og nu er fæstnet på din flade.

6

6. Træk nu forsigtigt den gennemsigtige overførselsfilm af. Er der dele af dekorationen undervejs, der følger med af, gnubbes der udvendigt på dette sted igen, så man er sikker på det fæstner på fladen.

Din foliedekoration er nu monteret på væggen. Skulle der være opstået små luftbobler rundt omkring, kan man prikke et lille hul med en nål og skrabe luften ud.
Synes du ikke folien klistrer ordenligt kan man med fordel spraye med lidt vand og gnubbe på folien igen!